Jeg synes døden er et svært emne, men noget man skal forholde sig til.
Mange tanker kører rundt i en - den der altid vil være der er jo om man nu har været der nok, og det ved jeg at jeg ikke har. Jeg var ikke god til at komme og besøge min farmor, jeg vil ikke bebrejde mig selv det nu, jeg vælger at tro hun ved at jeg holdte af hende.
Min far fylder meget nu, er han okay, min far den stærke hvordan reagere han? men vi kommer allesammen på den anden side.
Jeg er ked af hun ikke nåede at se den lille ny i maven, men hun fik navnet afvide, han skal hedde Valde;)
I forhold til Albert er jeg glad for han har den alder han har "oldemor er en stjerne i himlen nu" det godtager han:) og er ikke mærket af dette.
den sidste uge var hun på sygehuset, jeg er sikker på hun havde det godt, der er kompetente mennesker der har hjulpet hende og alle hendes børn har på skift siddet ved hendes side, præcis som det skal være.
Jeg er glad for jeg tog modet tog op og så hende, selvom det aldrig er rart at komme i den anledning på et sygehus.
Farvel farmor om ikke længe vil vi allesammen sende dig videre til et nyt og dejligt sted:)
Måske du igen genforenes med farfar.
Det gør mig meget ondt, Nina! Kondolerer mange gange... Det er bare aldrig sjovt at miste en bedsteforældre! Jeg har desværre ikke nogen af mine tilbage... Men minderne om dem vil altid være i mit hjerte!
SvarSletMine tanker går til dig og din familie i den svære tid!
Kram fra Kathrine!